Renoverings Case's

Renoverings Case's

Her præsenteres 2 case's hvor fokuset har været at renovere i boligen.

Den ene case er baseret på en 60'er villa, hvor et par ønskede hjælp til at visualisere nyt køkken, bryggers og badeværelse. Visualiseringerne skulle bruges, som hjælp til at vælge et udtryk begge parter ville være glade for, samtidig med at det skulle passe til boligens arkitektur.

Den anden case tager udgangspunkt i en familie som skulle renovere 1. sal på deres villalejlighed. Design By Funch hjalp med, at lave nye plantegninger så familien kunne etablere børneværelser, ekstra badeværelse samt et gæsteværelse. Derudover fik parret inspiration til udnyttelse af de skrå vægge.

 

______________________________________________________________________________________________

D
C&JC
C&JA

Parret havde et ønske om et ny køkken i landlig stil og mere lysindfald

Mit bud på parrets nye køkken

"Det var fantastisk, at få en sparringspartner,

som kunne komme med ideer og visualisere vores ønsker,

så vi var sikre på at tage det rigtige valg" - Lena Poulsen

______________________________________________________________________________________________

Nyt køkken, bryggers og badeværelse

i 60'er bolig:

 

Mark og Lena bor i en 60'er villa. Villaen ligger i naturskønne omgivelser i en lille landsby. Parret har boet i huset i nogle år, og har løbende renoveret værelser. Da de nået til køkkenet, bryggers og badeværelse havde de svært ved at blive enige om hvad de skulle have, da mulighederne er mange.

De valgte derfor at kontakte Design By Funch.

 

Vi gennemgik sammen deres bolig, og satte fokus på farver og elementer i forhold til de rum som allerede var lavet. Derudover blev der i høj grad taget hensyn til pladsbehov, samt hvordan de til daglig bruger deres køkken, bryggers og badeværelse, og hvordan i de fremtiden kunne tænke sig at bruge det.

 

Parret havde svært ved at finde ud af, hvordan de kunne få mere lys ind i køkkenet, da der ikke var mulighed for, at sætte flere vinduer ind. De havde svært ved at finde de rigtige køkkenelementer som passede lige ind i den landlige idyl og som samtig kunne være åbent uden at virke rodet.

 

Resulatet blev et lyst køkken i landlig stil blandet med træoverflader som passer til huset vinduer og døre. Køkkenet er uden overskabe for, at få et bedre lysindfald fra vinduet. Derudover blev der i enden af køkkenet indsat en ny vitrinedør, så der kom lys igennem fra entreen. Opbevaringspladsen, som kom til at mangle fra overskabene blev samlet i et af de høje skabe bag døren, hvor der før stod støvsuger og rengøringsmidler. Vi fandt et nyt sted til dette. Spisebordet blev erstattet af et mindre, for at skabe mere luft, sammen med stole der passer til køkkenet. Der kom et vitrineskab ind sammen med nyt linoliumsgulv, maling, fliser og tapet. Køkkenet er også blevet moderniseret ved, at integrere ovn, mikroovn og komfur.

 

Udover køkkenet fik parrets bryggers og badeværelse sig en ordentlig omgang. Der kom nye fliser og maling i begge rum. Derudover blev der i bryggerset ryttet ud så der blev plads til vaskemaskine og tørretumbler.

Badeværelset fik en modernisering med brus i stedet for badekar og mere opbevaringsplads.

 

 

Alt i alt fik parret fra Design By Funch;

- Et indretningsbesøg

- 3D illustrationer

- Bud og pris på tapeter, gulve, fliser og maling

- Bud og pris på køkken og møbler

- Præsentation og tilpasning af projektet

 

Samlet pris: 10.200 kr.

 

Plantegninger til etablering af børneværelser:

 

Mogens og Tina skulle have renoveret 2. sal på deres villalejlighed. De 40 kvm skulle indeholde badeværelse med plads til tøjvask, 2 børneværelser samt entre og evt. gæsteværelse. Udover dette havde de et ønske om, at få en hems, så deres 2 drenge kunne få lidt ekstra legeplads.

 

Badeværelset skulle blive hvor der i forvejen var mulighed for, at trække rør til bad og toilet. Dermed var dette forholdsvis fastplaceret. Jeg valgte, at placere de 2 værelser således, at der blev skabt så meget bredte så muligt, eftersom der er skrå vægge, hvilket tager en del lofthøjde. Indgangen til børneværelserne og etableringen af gæsteværelset kunne der findes mange løsninger på. Jeg udarbejdede derfor 3 forskellige forslag som parret kunne vælge ud fra. I forbindelse med indgangen til værelserne skulle der også tages hensyn til den ønskede hems, samt placering af ovenlysvinduer. Gæsteværelset kunne etableres åbent i forbindelse med gangareal, for at skabe mere plads, eller som lukket værelse, hvis dette var et vigtigt behov.

 

Mogens og Tina valgte plantegning 1B, da de forelskede sig i den åbne entreløsning som gav mest lys og luft. Plantening 1B gav også de største værelser og det var vigtigt for hele familien, da børnene også skulle kunne være teenagere på de små værelser.

 

Udover at lave plantegninger til Mogens og Tina udarbejdede jeg også et præsentationsmateriale med inspiration til indretningsløsninger på børneværelser og badeværelser med skrå vægge samt til hemsen.

Se dem nedenfor i billedslidet.

 

Alt i alt fik Mogens og Tina fra Design By Funch:

- Et indretningsbesøg

- Plantegninger med mål

- Præsentationsmateriale med inspirationsbilleder

 

Samlet pris: 6.000 kr.

Plantegning 1A

Plantegning 1A med hems

Plantegning 1B

Plantegning 2

Plantegning 3

Plantegning 2 med hems

Plantegning 3 med hems

______________________________________________________________________________________________

Camilla Funch

Designer & Indretningsarkitekt


"Min passion er at skabe de bedste indretningsløsninger til dig"

Design By Funch

 

 

Tlf. 22 80 47 23

4100 Ringsted

camilla_908@hotmail.com

 

 

 

Houzz
Facebook
Instagram