Forvandling af 70er villa

Forvandling af 70'er villa

-------

af Design By Funch

En ny plantegning

Design By Funch har været i arbejdstøjet og forvandlet denne gamle, trætte 70’er villa til en moderne og vedligeholdelsesfri bolig. Villaen brugte el-radiatorer til opvarmning af boligen, og den var gammel og slidt. Der var behov for nye vinduer, ny isolering og i det hele taget stod hele huset til at skulle have en ordentlig omgang. Derudover var rumfordelingen ikke helt som ønsket. Man kunne sagtens have brugt den fordeling der var, men der var et ønske om større køkken og badeværelse. Derfor måtte Design By Funch til tegnebrættet, så de nye ønsker kunne opfyldes og kvadratmeterne udnyttes på bedre vis. 


Den gamle plantegning havde alt det man kunne ønske sig, men køkkenet var smalt og stuen lille. Der var behov for mere plads på fællesarealerne og en entre med plads til opbevaring. Alt blev revet ud af boligen for at kunne etablere gulvvarme og ny varmekilde, der blev skiftet vinduer, efterisoleret i både loft og vægge og trukket ny el i hele huset. Dette gav mulighed for en helt ny plantegning.

Den nye plantegning har et minimum af spildplads. Alle kvadratmeter er udnyttet fuldt ud. Entreen er blevet større og der er her bag skydelåger blevet etableret “bryggers” og opbevaringsplads. Derudover er alt teknologi, el, varmekilde samt blødgøringsanlæg installeret her. Den nye plantegning indeholder større køkken/alrum til familien. Nu er der plads til at flere kan være i køkkenet samtidig og at alle kan være sammen i samme rum. Derudover er der bibeholdt 3 soveværelser. Dog er der nu kun 1 badeværelse, men det er større, der er kommet vindue i og der er blevet plads til dobbelt bruser.

Entre og bryggers i et'

I den gamle entre og bryggers var der 2 indgange, og det optog meget plads i den 107 kvm store bolig. Derudover var der et fint lille bryggers, men alt var gammelt og slidt og trængte til en udskiftning.

Nu er alt skiftet ud og der er kommet gulvvarme, nye lofter og alle de grimme bryggers og  opbevaringselementer er nu gemt væk bag et smuk skydedørsparti med spejl. Der er kommet en siddeplads, jakkeplads og spots belysning. Derudover har væggen fået lidt farve, så det hele ikke bliver hvidt i hvidt.

Vi skal kun have et' badeværelse

Huset indeholdte oprindeligt 2 små badeværelser som er blevet prioteret at sætte sammen til et stort badeværelse. Det nye badeværelse er flyttet til ny placering i huset for at skabe et større fællesrum. De gamle badeværelser bar et makant 70’er look med blå fliser og træbeklædte vægge. Det var slidt og flere fliser var revnet. Der var gamle toiletter og armaturer, som brugte meget vand. Derudover var der et ønske om 

Det nye badeværelse er blevet moderniseret og har fået 1x1 meter fliser på både gulv og væg. Den lysegrå farve skjuler nærmest unidrainet. Derudover er der kommet dobbelt brusere som gør at 2 personer hurtigt kan komme i bad og ud af døren om morgenen. Brusenichen er også dejlig bred og der kan let stå et stort badekar til børnene, og glaslågerne får badeværelset til at syne stort og rummeligt. Det væghængte toilet og de nye armaturer er meget mere miljøvenlige, og blødgøringsanlægget fjerner kalken og gør det let at rengøre de sorte armaturer. Hylden bag toilettet giver mulighed for en afsætningsplads, som skaber hygge på badeværelset. Der er også blevet plads til en smuk håndklædetørre som kører sammen med gulvvarmen frem for el, hvilket gør den billig i drift. Derudover har spejlet indbygget lys, ur og vejrudsigt.

Køkken med familieplads

Det gamle køkken var smalt og slidt. Der var dårlig plads til at man kunne stå 2 personer sammen og lave mad og da slet ikke plads til familiens drøm om en siddeplads hvor evt. større børn ville kunne sidde med lektierne mens der blev lavet aftensmad.

I det nye køkken er der kommet god plads, og den lysegrå farve fra badeværelset har fået lov at gå igen sammen med de sorte elementer. Nu er der blevet plads til at man som familie kan lave mad sammen i køkkenet og der er i hele køkkenet blevet indrettet med skuffeelementer frem for skabe, som gør det let for både børn og voksne at komme til i. Med siddepladserne er der nu også plads til både lektier og gæster, og den store tavle med magnet funktion er perfekt til skemaer, madopskrifter, huskelister og smuk dekoration.

Alrummet er hjertet

Den gamle stue hørte ligesom den nye faktisk med til køkkenet. Det var et langt rum med spiseplads,
brændeovn og sofamiljø. Nu er pladsen dog blevet endnu større hvilket har givet plads til nye muligheder.

I den nye stue er der bibeholdt det store vinduesparti. Nu går det bare helt ned til gulvet og giver endnu mere lys ind og kig ud. Der er blevet plads til et stort spisebord, hvor der kan sidde op til 10 personer. For enden er spisestuen, har familien valgt, at etablere skrivebordsplads, for at dette ikke skal fylde i de små værelser. Derudover er det rart for familien at kunne sidde sammen selvom den ene sidder foran computeren. Derudover har stuen nu fået en vinkel som gør at der er kommet en hyggelig dagligstue. At stuen nu er i vinkel gør at der kunne placeres et vindue og det skaber lys hele vejen gennem huset. Det smukke fototapet på bagvæggen skaber liv og personlighed i alrummet, og bringer nye farver til indretningen.

Plads til nye hjerterum

Værelserne i huset er ikke de største, men der er plads til det, der nu skal være. Familien havde et ønske om, at man primært skal være sammen som familie i det store fællesrum, og derfor skulle der selvfølgelig være mulighed for at kunne trække sig tilbage for sig selv på værelserne. Størrelsen på værelserne har ikke ændret sig meget fra den gamle til den nyeplantegning. Men nye vægge, nye lofter, ny maling, nye vinduer og nye døre gør en kæmpe forskel.

Med den nye plantegning er der i soveværelset blevet placeret en stor dør frem for vinduet, det har givet et lækkert lysindfald og åbnet rummet enormt meget op ud til haven.

Alt i alt var renoveringsprojektet en kæmpe succes. Det var et gør det selv projekt med hjælp fra diverse håndværkere. Et kæmpe renoveringsarbejde hvor Design By Funch stod for indkøb og materialevalg samt for kommunikation med håndværkere.


Ønsker du hjælp til dit renoveringsprojekt, så se mere under renovering på Design By Funch's hjemmeside