5 Tips til at Bo med Ro

5 Tips til at Bo med Ro

-------

af Design By Funch

At Bo med Ro omkring sig er med til at skabe mere velvære i hverdagens travle trummerum. Samfundet i dag indbyder til hele tiden at være aktiv og være på. Både i forhold til vores erhvervsliv, de sociale medier og vores roller i hjemmet. For det er svært at finde tid til bare at være i ro.


Vi skal opbygge en karriere, og når vi ikke arbejder, skal vi alligevel have vores telefon ved hånden og være tilgængelige. I den fritid der så er tilbage, skal vi helst træne, lave mad, dyrke vores egne planter i haven, gå til tennis, være frivillig i en butik i gågaden og meget mere. Hvis vi har børn skal vi til gymnastik, legeaftaler, aktivere børnene i naturen osv. - og det er jo ikke fordi vi ikke skal gøre disse ting, vi skal bare også huske roen og tiden til at lade op og holde en pause. Derfor er det så vigtigt at vi i vores hjem skaber et helle for alle de her forventninger og krav, så der bliver plads til at vi kan slappe af og lade op.


Derfor inspirerer Design By Funch dig her, til hvordan du via 5 tips kan få mere ro i dit hjem.

1. Bo med genstande som giver dig værdi

Det kan være arvestykker i form af møbler, malerier eller lign. som får en plads i hjemmet hvor du bruger det dagligt eller kan nyde synet af det. Det kan være billeder/malerier som indeholder nogle smukke farver eller elementer du kan lide, eller samleobjekter du bruger dekorativt som et styling element i indretningen. Herhjemme er sten fx et stort hit og de bliver samlet op flere gange om ugen og kommer hjem til udstillinger i glas, vindueskarme og potteplanter. Og sommetider forsvinder der måske på uskyldigvis et par stykker for at få gjort plads til nye - det er der ingen som ligger mærke til.

2. Ryd op

Noget af det som larmer allermest i vores hjem er rod. Det er ting der flyder på overflader f.eks. bordplader, reoler, vindueskarme osv. eller ting som tilfældigt er sat ind i den åbne reol. Hvis du sørger for at alle ting for en fast plads, så er det både lettere at rydde op i dagligdagen og lettere at finde det du skal bruge når noget er væk. En oprydning kan gøre en kæmpe forskel i hverdagen.

3. Organiser dine ting

De fleste af os gør det allerede i køkkenskuffen, så hvorfor ikke gøre det alle andre steder?
Hvis alle dine ting har en fast plads, kan du lettere få organiseret dine skuffer og skabe og dermed have ro og orden når også de åbnes. Det er bare så meget mere lækkert at åbne en skuffe hvor sengetøjet ligger foldet sammen eller hvor plastikbøtterne er til at komme til. Du bruger mindre tid på at finde det frem som du skal bruge og du bruger mindre tid på at lede efter dine ting. Dette letter helt automatisk din hverdags stress fordi du ikke skal bruge energi på at være irriteret over at noget er væk eller vælter, når du skal have det ud af skabet. Og for os som virkelig nyder orden i hjemmet kan man ikke andet end at smile når man åbner sit skab og det bare er helt velorganiseret

4. Brug bløde farver

Ved brug af de rigtige farver i boligen kan du skabe mere ro i omgivelserne. Brug gerne blide/bløde/duch farver, som ikke larmer i indretningen. Du kan enten bruge dem på væggene eller som pynte elementer i tekstiler og møbler. Brug farver som ligger sig op af hinanden, således at du ikke arbejder med kontraster. På den måde er der ikke flere farver som kæmper om opmærksomheden og dette giver mere ro.

5. Bring naturen indenfor

Naturen er smuk og foranderlig. Vi er afhængige af den på så mange områder og det er helt naturligt at vi bor med den omkring os. Naturelementer i indretningen giver en friskhed og energi som er vigtig for os som mennesker. Derfor må man aldrig glemme at lukke den ind. Selvom du bor i et stort betonbyggeri er der helt sikkert gjort noget for at bevare grønne arealer i dit område, og det er fordi det er vigtigt for os som mennesker at tilgå naturen. Brug f.eks. planter, blomster, stearinlys, sten, grankogler og vand i din indretning og lad dagslyset komme ind

Se hvordan du sætter fokus på at Bo med Ro i dit hjem lige her på Design By Funch's hjemmeside under Bo med Ro.

unsplash