-------
af Design By Funch
Størstedelen af os har bøger i vores hjem. Det kan være studiebøger, kogebøger, børnebøger, skønlitteratur osv. Nogle har få bøger som står i en lille reol, på en hylde eller ligger gemt væk i et skab. Andre har bøger nok til at fylde en hel vægreol op, eller måske bruger bøgerne alternativt i boligen. I denne artikel vil du kunne finde foreslag til hvordan du kan bruge dine bøger i indretningen, hvordan de kan sættes op på forskellige måder i reolen og hvordan du kan genbruge de bøger du ikke længere bruger.
Når dine bøger skal placeres i bogreolen er der mange forskellige måder du kan sætte dem op på. Du kan selvfølgelig vælge at sætte dem ind helt tilfældigt. Det skaber et dynamisk og levende look som kan være meget personligt.
Du kan også vælge at sætte dine bøger ind i reolen efter farver. Dette kræver dog at du har mange bøger i forskellige farver. Hvis du synes dette kunne være sjovt er et godt tip at sammensætte det med farverigt interiør der passer til og placere bøgerne således at de kommer til at stå i en regnbue sætting. Altså at farverne går i tone efter hinanden så de køre rød, orange, gul, grøn osv. derudaf. At placere sine bøger på denne måde skaber et legende udtryk som kan bruges som en kunstnerisk udstilling i hjemmet, eller som et “maleri” på væggen.
Lige meget hvordan du placere dine bøger i reolen, så kan man altid lege med at sætte dem ind efter højde, alfabetisk eller efter genre.
Bøger er et indretningsprojekt som vi bruger til at skabe personlighed, fordi de viser vores interesser, som siger noget om hvem vi er som personer. Bøger bruges ofte på indretningsbilleder, som hygge- eller udstillingselement og det er også sådan vi kan bruge dem i vores private indretning. Det kan fx være vi bruger vores kogebøger som udstillingselement på en hylde i køkkenet, eller som pynt på en boghylde.
Det kan også være vi bruger bøgerne som et møbel i indretningen. De kan fx fungere som puf eller natbord.
Vi kan også bruger bøgerne som base for at placere andre sjove pynte elementer f.eks. en bogholder. Eller vi kan bruge dem som pynt og fylde i reoler og på hylder eller i vindueskarme.
Bøger er for alle aldre, og nogle bøger har vi gennem en stor del af vores liv mens andre kun er til bestemte perioder. Heldigvis er vi gode til at vidregive bøgerne til genbrugsbutikker osv når vi er færdige med dem. Men vi kan også bruge vores bøger og magasiner til kreative indputs i hjemmet. Personligt har jeg tons vis af boligmagasiner som jeg gennem tiden har gemt. De bruges i dag til udklip når der er workshops til collager, moodbords og lign. Derudover har jeg brugt bøger fra skønlitteraturen som kun indeholder tekst til forskellige kreative papirsfold. F.eks. er nogle blevet foldet til julepynt eller til udstillingselementer på billeder, til pynt i reoler og lign.